Zoey og hendes venner har med samlet styrke fået jaget Kalona og Neferet væk fra Tulsa. Og også skyggeravnene er draget bort – undtagen én, som Mary Ann holder skjult. Det er ikke den eneste hemmelighed Mary Ann har, for hun ved at mørke kræfter lurer i tunnelerne under den nedlagte jernbanestation. Samtidig plages Zoey af sin tilknytning til A-ya, så hun føler en uimodståelig tiltrækning til Kalona. Zoey er fristet, men hun må træffe et valg, for ellers kan det ende med at alt hvad der betyder noget for hende vil blive tilintetgjort ... men har hun modet til at risikere sit eget liv?
Nattens Hus er en serie om en hemmelig verden fyldt med mystik, kærlighed og farlige intriger ...
Anmeldelser:
4/6
Det tog sin tid, men så skete der sandelig også noget i denne serie. Jeg glædede mig til at få læst Fristet i håb om at den nu endelig ville forsætte i god og sikker stil – Og jeg blev ikke skuffet. Fristet er nok den absolut bedste bog i serien hidtil, spækket med drama, fortielser og problemer til halsen. Jeg elsker de gamle bipersoner som for alvor kom til at træde i karakter i sekseren og holder utrolig meget af det nyoprettede hold, der især også er kommet til at bestå af Afrodite, Darius og Stark. De tre tilsammen dannede et friskt pus til en ellers lidt for sammentømret klikke og gør det hele en del mere indlevende og troværdigt – Hvis ellers man kan bruge dét ord om en fantasyfortælling.
Sproget irriterer mig stadig, så der er intet nyt under dén sol og jeg har så småt vænnet mig til bare at flyve igennem siderne og så lade være med at tænke over hvor letkøbt det er lavet, rent grammatisk. Til gengæld elsker jeg at hver person efterhånden har fået opbygget sit eget ordforråd og sin egen måde at formulere sig på og hver gang opdage at dét er holdt i samme stil. Det er sjældent set at enkelte personer i historierne får hvert deres personlige sprog, rent formuleringsmæssigt, og dét synes jeg er ret godt klaret at få lavet det så holdbart.
Mary Ann irriterer også stadig min blindtarm, noget så grufuldt. Hun er irriterende, utroværdig og en evig finke. Det er ellers sjældent at jeg virkelig brænder for et godt dødsfald blandt hovedpersonerne, men her ville det altså efterhånden være en glæde at se. Det irriterer mig at hun endnu engang er blevet flettet ind og skal være noget helt specielt og særligt og bare være så dygtig og kraftfuld og enestående… Helt ærligt, hvor mange af den slags personer kan man få plads til i én og samme historie? Det er jo snart ikke noget særligt, når én er bogens skikkelser kan noget specielt. Det er blevet daglig kost, snarere.
Til gengæld holdt jeg meget af den nye trekant der blev lavet omkring Zoey – Fra min synsvinkel fungerer den langt bedre end den gamle og er langt mere brugbar og udholdelig, så dét var en fornøjelse at få puttet ind. Nu håber jeg dog bare at forfatterne tør stå ved deres rimelig markante ændring fra slutningen af denne bog og ikke bare løser alle problemerne igen, i den næste…
verden er gået amok. Zoey og hendes venner har samlet deres styrke, og er søgt tilbage til nonne klosteret. Zoey er svag, og har brug for styrke fra sine venner, men det er svært med tre ekstremt opkørte drenge der bliver misundelige, men Zoey finder styrke i sit kriger bånd til den vidunderlige James Stark. Den guddommelige smukke Kalona er draget bort med sin dronning, Neferet. De fugle agtige skygge ravne er også drevet bort. men ondskaben lurer stadigvæk. Mary Ann holder stadigvæk hemmeligheder for sin bedste veninde Zoey, hun holder den mest betydningsfulde skyggeravn skjult. og så er der jo stadigvæk de andre røde yndlinge under den nedlagte hjernbanestation. Zoey er stadigvæk knyttet til A-ya, og føler sig umådeligt tiltrukket af den magtfulde Kalona. Zoey er fristet, men hun må vælge. ellers kan det ende med alt der betyder noget for hende, vil blive tilintetgjort....
Det er en vidunderlig bog, jeg elsker alt ved den! jeg var ikke rigtig meget for at læse den i starten, med da jeg havde læst et par sider kunne jeg ikke lægge den fra mig. jeg læste den nok på en aften jeg vil indrømme at man virkelig føler med de personer man læser om, man bliver draget ind i deres problemer og deres liv. man kan nermest føle hvordan det er at være dem! jeg fældede et par tårer undervejs og jeg kom da også med nogle stor hvin og måtte ligge bogen fra mig og kramme en pude. især slutningen kunne jeg næsten ikke holde ud men jeg vil bare sige: tag dig sammen og læs den! det er vikelig det værd!!!
jeg var ikke rigtig meget for at læse den i starten, med da jeg havde læst et par sider kunne jeg ikke lægge den fra mig. jeg læste den nok på en aften
