I fordums tid blev markedspladsen i Moln flittigt brugt til henrettelse af mordere og afbrænding af hekse. Blodet flød og fedtet fra de afbrændte kroppe mættede mulden.
Mange år senere, på selv samme sted, anlagde man et sindssygehospital, hvor pinsler og det hvide snit var hverdagskost.
I dag er sindssygehospitalet erstattet af en skole, og alt det onde er glemt.
Men jorden husker ...
Anmeldelser:
6/6
Jeg elsker gyser film og andet gyser relateret, men har faktisk aldrig læst en gyser historie før nu. Jeg skammer mig. Og så endda en dansk gyser historie. Den er bygget op, som en masse små fortællinger, der alle foregår i Moln, og så er flettet ind i hinanden. Det fungerer rigtig godt synes jeg. Jeg var meget imponeret over denne bog, og ville ønske, at den var en del af en serie. Den var tilpas klam og uhyggelig, og kunne sagtens få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Hvis man godt kan lide gyserhistorier, vil jeg helt klart anbefale denne. Jeg synes Michael Kamp fortæller rigtig godt, og det er indtil videre den bedste bog jeg har læst af en dansk forfatter. Jeg glæder mig allerede til at læse den igen. Det bliver en lidt kort anmeldelse, men der er ikke så meget mere at fortælle. Skynd jer at læse den
Denne bog er en samling af mindre historier som foregår det samme sted, nemlig byen Moln. Man følger en rød tråd gennem bøgerne og hører om de mange forskellige personer som bliver udsat for mange gruopvækkende oplevelser. Dette er klart en gyserbog der ikke er for sarte sjæle.
Michaels bog Moln er en af de få horror-bøger der virkelig har grebet mig om hjertet og klemt til. Jeg bliver normalt ikke berørt af blod og lemlæstelse, men den brutale og nøgne måde Michael beskriver det på, får mig nogle gange fysisk til at "græmmes".. hvilket er en fantastisk følelse som gør jeg bliver nødt til at læse videre af bar fascination.
Dette er en bog jeg stærkt anbefaler til alle der vil opleve gys og væmmelse helt inde i sjælen og have mange søvnløse nætter