Hun troede hun skulle på sit livs ferie, men i stedet var hun blevet ... SOLGT
De to teenagesøstre Zana og Nadia bliver af deres arabiske far sendt på en drømmeferie til Yemen for at besøge hans familie. Hvad pigerne ikke ved er at han har giftet dem bort, og at der venter dem en primitiv tilværelse i de øde og uvejsomme Mokbanabjerge, et liv med slid, prygl og voldtægt.
Først efter otte års kamp lykkedes det Zana at slippe fri og komme hjem. Dette er hendes autentiske beretning.
Anmeldelser:
6/6
Zena og hendes søster Nadia bliver født og opvokser i England. Men da Zena er 15 år, sender hendes arabiske far hende på en ferien til Yemen, for at besøge hans hjemland. Zena er spændt på at opleve det fremmede land, hvor to af hendes søskende lever. De er blevet taget til Yemen som ganske små. Zena rejser sammen med manden Abdul Khada, som i starten behandler hende som en vær anden engelsk pige. Tingene ændre sig dog hurtigt, da Zena får af vide, at hun er blevet gift med Abdul Khadas søn Abdullah. Zenas far har solgt hende! Zena finder ud af hvilken frydelig mand Abdul Khada er. Zenas søster Nadia lider kort efter samme skæbne, og bliver gift med en anden dreng. I hver deres landsby oplever de den skræmmende sandhed om livet i Yemen, hvor mændene sidder på alt magt. De lever et primitivt og hårdt liv, hvor de bliver slået og voldtaget. De knokler fra morgen til aften, og det eneste håb Zena har, er at hendes mor finder ud af hvad der er sket, og får dem ud af Yemen. Først efter otte år i den baske tilværelse kommer Zena ud af Yemen, men hun må forlade sit barn og søster.
Solgt, er en gribende autentiske historie, som får en til at indse, hvor heldig man er at leve i et land som vores. Man kan ikke andet end at blive dybt berørt over de forfærdelige ting de har været ude for. Bogen er meget detaljeret beskrevet, så man får et stort indblik i hvad de har oplevet. Det er en meget tankevækkende og følelsesrig bog. -Bettina