Brugernavn:
Adgangskode:
Husk mig
Hviskende Lig
 149,96 
af Dennis Jürgensen
Søger gargoylens gåde
4 dage
Træf XXVIII - Silkeborg (13.-15. oktober 2017)
1 måned
Træf 28 - Transport
1 måned
Hvad tager du med til Træf 28?
1 måned
Sælger Dennis-bøger
2 måneder
Dennis Jürgensen
2 måneder
Historiske bøger
2 måneder
Hvad Læser Du i Øjeblkket!
3 måneder
svend pindehugger
3 måneder
Træf XXVII - Kalundborg vol. 3
8 måneder
Hvad tager du med til Træf XXVII?
8 måneder
Træf XXVII - Transport
8 måneder
SØGER De Udødelige
8 måneder
Dresden Files
8 måneder
hvad ville du gøre hvis...
8 måneder
Digte om igen!
20 måneder
Den onde lampeånd.
22 måneder
How to kill
23 måneder
rollespil
51 måneder
 af Dennis Jürgensen
Dødens mange facetter
Omslagsillustration:
D-GRAFISK, David Lund Nielsen
Denne titel er med i 3-FOR-200
9995
Produkt:Bog - blødt bind
Antal sider:227
Udkommet:2009/30
ISBN-13:978-87-588-0863-5
ISBN-10:87-588-0863-9
Tellerup.dk: DKK 99,95
Status:Denne artikel er på lager og kan bestilles!
Leveringstid: 1 til 10 hverdage (PostNord)
På lager: 14 stk.
Ved køb af denne titel, får du automatisk nedenstående E-Bog med i købet.
 49,95 
Dødens mange facetter (ePub) Hent demo

Hvad ville du gøre, hvis din kind en morgen gik løs fra ansigtet og du opdagede underlige symboler indenunder, eller du blev chauffør på en hjemsøgt buslinje, eller dine gæster bare ikke ville gå hjem?

Personerne i denne brogede samling historier kommer vidt omkring og udsættes for så forskellige oplevelser som tidsrejser, kidnapning, planetudforskning, en morderisk kanariefugl, en magisk konkylie, kødædende aliens, en dolkende blaffer og en mystisk myre.
Her er kvinden der belures i sit ensomme hus, manden der stjæler en lille pige, insisterende kistebærere, den paraply-stikkende funktionær, en 500 år gammel dræber fra rummet, den plagsomme kone og selveste Sherlock Holmes.
Vi ved aldrig hvor døden fører os hen.

Om vi overhovedet er levende eller døde eller måske befinder os et sted midt imellem ...
Anmeldelser:


5/6
Denne bog er en novellesamling, hvor novellerne ikke nødvendigvis ligner hinanden, de er faktisk meget forskellige, både i skrivestil og indhold. Men de har det tilfælles at de i et eller andet aspekt har med død at gøre.

Efter læsning af denne samling, som med så mange andre novellesamlinger, er der altid nogle noveller man husker bedre end andre.
Dem der fangede mig mest og som jeg har taget mig selv i at tænke tilbage på er bl.a.
- Joggeren der løb baglæns
- Herbert Lindkvist, assasinator
- Lovestory år 8078
- "De forlanger 700.000 i små sedler..."

Disse 4 noveller er dem jeg husker bedst og også 4 der er vidt forskeliige. Den ene er på sin egen måde "makaber og blodig", en anden kun i dialog, en tredje er døden nærmest en lov som skal ske daglig og den sidste får en til at tænke på om man kan undgå skæbne og ændre ting som har været.

Dennis er bare en rigtig god novelle-skriver og jeg elsker mange af hans historier. Han er god til at give gru, humor og små "twists" man ikke lige så komme, hvilket gør det til en fornøjelse at læse hans værker
Tilføjet 17. marts 2012
kl. 09:19:40
4/6
Mange af novellerne er konstrueret som små, finurlige groteske vittigheder, der ender med små, overraskende tvists. Det er dog ikke alle, der fungerer lige godt – ”MYREN” er således, efter at have læst alle de foregående noveller, forudsigelig i sin slutning, mens ”Når de sætter sig fast” ikke rigtig formår at knytte slutningen ordentligt (og overraskende!) sammen. Den første novelle i samlingen, der i øvrig er et formelt eksperiment, idet den er fortalt udelukkende gennem dialog, fejler derfor også en smule:
For at eksperimentet skal lykkes, må Jürgensen lade sin hovedperson snakke ganske meget med sig selv. Men der er i høj grad også små stilsikre og elementært velkonstruerede noveller iblandt. En personlig favorit er i høj grad metakrimien ”Hvordan Sherlock Holmes gennemskuede sandheden”, der leger behændigt med krimigenrens selvbevidsthed. ”Er det her din datter?” formår også – på ganske få sider – at drive gæk med læseren gennem flere forskellige mulige slutninger, og alligevel tager novellen – excuse my french – røven på denne læser.

Dødens mange facetter er derfor en lettere blandet fornøjelse, der i nuancer er vældigt underholdende og morsom. Den henvender sig også til et lidt blandet publikum, hvor nogle måske er tidligt ungdomsduelige fortællinger, hvilket måske gælder ”Deja-vu” og ”Det er dét vi er her for”, mens andre i høj grad henvender sig til (de lidt) ældre læsere – en sætning som ”Han ligger garanteret derhjemme bag konens røv og banker løs” er (formentlig) ikke ment som godnatlæsning for det yngre publikum. Dødens mange facetter understreger desuden også med al stadighed, hvor mange genrer Jürgensen bemestrer og spænder over – selvom novellernes enkelte kvaliteter er en variabel, læseren må tage med sig. Tag samlingen i små doser, fx under toiletbesøg – der er fortællinger til både de korte og de lange.

Læs hele anmeldelsen på Kulturkapellet (http://www.kulturkapellet.dk/fiktionsanmeldelse.php?id=122)
Tilføjet 6. juli 2009
kl. 16:46:35
6/6
Dennis Jürgensen har gjort det igen. Hans nye novellesamling er en genistreg uden sammenligning.

Døden findes i mange afskygninger - nogle mere makabre end andre, nogle mere seriøse end andre, nogle mere permanente end andre, og nogle deciderede humoristiske. Vi møder sørgende ægtefæller, der måske ikke helt er, hvad de giver sig ud for, en nyomvendt jogger, mystiske konkylier og kanariefugle, alternative jobfunktioner, og selvfølgelig også Dennis Jürgensens karakteristiske spøgelser, zombier og rumvæsner.

Jeg må indrømme, at det var med en vis skepsis og tøven, at jeg gik i gang med "Dødens mange facetter" ... ganske vist var det Dennis Jürgensen, og det talte for god læsning, men jeg er normalt ikke så meget for novellesamlinger. For mange forfattere bruger dem til at afprøve nye genrer, som de er mere eller mindre erfarne og egnede til, og det er en større udfordring for en forfatter når han eller hun ikke bare skal lokke læseren til at læse én historie, men fem, 10 eller 20.

Som sædvanlig gjorde Dennis Jürgensen dog alle mine forudindtagelser til skamme. Hans noveller er fuldt ud lige så spændende, foruroligende, medrivende og generelt underholdende som alt andet, han har skrevet. Selv i sine noveller formår han at udnytte personkarakteristikker og atmosfære til at skabe en rigtig spændende handling ... selv på de få sider han har stillet til rådighed.

Min yndlingsnovelle er "Herbert Lindkvist, assassinator", om den paraply-stikkende funktionær - en beretning jeg slugte, hvor min mund stod mere og mere åben, efterhånden som den udfoldede sig foran mine øjne, og hvor jeg ville ønske, at den havde været mindst dobbelt så lang, fordi dét var da et univers der var værd at udforske nærmere.

Første novelle er dog også fascinerende, da han i den prøver noget helt nyt, og præsenterer os for en novelle skrevet udelukkende som dialoger og monologer - en ren fryd for enhver skuespiller, der trænger til nyt materiale.

Dennis Jürgensens største force er, at selvom hans noveller følger en rød tråd, er de tilpas forskellige til at interessen holdes fangen, og skønt det er dødens mange facetter vi bliver præsenteret for, ender samlingen ikke med at være deprimerende.

God læsning, og et must for alle Jürgensen-fans.
Tilføjet 17. maj 2009
kl. 20:03:03

Kunder der har købt Dødens mange facetter har også købt:
Horror.dk
 199,95 
Et Grimm’t eventyr
 199,95 
af Dennis Jürgensen
Kælderkrigerne
 99,95 
af Dennis Jürgensen
De hængte mænds hus
 199,95 
af Dennis Jürgensen
Den Troskyldige T...
 148,00 
af Karen Miller
 
5
Løvindens datter
10
Skyggens lærling
23
Disney Film
8
Harry Potter
10
Hajer
21
De Sorte Troldmænd
41
Løvindens Sang 1,2,3 og 4
8
Twilight
7
Beka
8
Mørkets kræfter
12
Løver
15
BBC Sherlock
15
Harry Potter
18
Arven-serien af Cristopher Paolini
5
spøgelseslinien